• facebook.png
  • youtube.png
  • instagram.png
  • google+.png
  • FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
fb-fold.png

SE BILLEDER FRA VORES SPORTSARRANGEMENTERSE BILLEDER FRA VORES SPORTSARRANGEMENTER

Efterskolernes Aften på Næsgaard Efterskole
onsdag den 9. januar 18.00 – 21.00

 Har du endnu ikke fundet din drømmeefterskole, og vil du undgå at komme på venteliste? Så kom og besøg os til Efterskolernes Aften.

Hvis I er interesseret i skoleåret 2019-2020, som starter efter sommerferien, så skal I kontakte kontoret på 54 86 80 30, da der kun er enkelte pladser tilbage.

Til 2020-2021 er der stadig pladser, men enkelte linjer kan blive fuldtegnet på denne dag.

På Næsgaard Efterskole glæder vi os til at møde dig og dine forældre og vise vores flotte skole frem. Aftenen starter med forstanderens fortælling i foredragssalen klokken 18.00.  Her kan du høre en masse om de muligheder skolen kan tilbyde dig. Du vil også få at vide, hvad skolen forventer af dig. 

Efter fortællingen vil eleverne vise vores skole frem. Til rundvisningen vil I få mulighed for at møde vores elever i ”øjenhøjde”. De vil fortælle lige fra hjertet om efterskolelivet, og I kan stille en masse spørgsmål om det at være elev på netop vores skole.

Når rundvisningen er færdig, vil der være en let anretning, kaffe, the og kage. Her vil der også være mulighed for at stille uddybende spørgsmål til forstanderen og lærerne.

Hvis man vælger at tilmelde sig et skoleår, vil man inden for 14 dage modtage en opkrævning på 2000,00 kroner. Når beløbet er betalt, er man sikker på en plads til det valgte skoleår. Tilmeldingsgebyret tilbagebetales ved skoleårets afslutning.

I er meget velkomne til at kontakte kontoret på 54 86 80 30, hvis der skulle opstå spørgsmål om økonomi.

Husk at tilmelde jer dagen.

 

Vi glæder os meget til at se jer.